KERTASNÍKIR betyder groft oversat “stearinlystyven”, og er navnet på en Islandsk julemand.

 

På Island er der nemlig 13 julemænd, og de skiftes med at komme på besøg de 13 nætter op til jul.

Børn stiller en sko i vinduet, og afhængigt af hvor artige de har været, lægger julemanden en gave i skoen, et stykke kul eller en kartoffel. 

 

Men de lægger ikke kun gaver, for julemændene har hver deres kendetegn; en stjæler skyr, en anden smækker med døre, en tredje slikker på grydeskeerne og KERTASNÍKIR - han stjæler lys.

 

I gamle dage var lysene nemlig spiselige..

 

Så da Sæþór fik en idé om at lave en serie af duftlys med duft af hjemmebag, kunne det ikke passe bedre.


Håndlavet

Alle vores lys er håndlavet i København. 

Ligesom med alt andet, sætter vi en stor ære i at lære og gøre tingene fra bunden. 

Vi blander derfor selv vores dufte, fylder selv voks i glassene og klistrer etiketter på.

Ligesom med vores hjemmebag, bliver der lagt tid, energi og kærlighed i hvert et step af processen. 

Bæredygtighed

Vi har prøvet at tænke bæredygtighed ind i alle facetter af vores produktion og brand. 

Alle vores lys er lavet med 100% naturlig bionedbrydelig soyavoks som udleder 80% mindre sod end traditionelle stearinlys. 

Vi bestræber os på at anvende så meget genbrugspapir og pap som muligt i vores emballage og arbejder aktivt for at reducere vores spild.

Hjemmebag

KERTASNÍKIR er Ikke bare et lys, vores lys er nemlig baseret på vores favoritter fra det søde køkken

Vi elsker at stå i køkkenet for at kokkerere og bage - og ikke mindst duften der breder sig i hjemmet og de smil det medfører.

Derfor finder du dufte som Citrontærte, Julecookies, Tiramisu i vores sortiment.

Alle lys kommer også med en opskrift, så man kan få stillet den lille sult vores lys måtte medføre ;)

unsplash